Vi tager flere billeder, end vi nogensinde har gjort. Samtidig er kameraindustrien faldet med over 80% på mindre et årti. Smartphone, er det ene ord, der kan forklare denne sammenhæng.

Kameraet er langt fra det eneste produkt, smartphonen har taget livet af. Vækketuret, kalenderen, GPS’en til bilen, lommelygten, mp3-afspilleren er andre eksempler på produkter, der er blevet overflødiggjort af smartphonen.
Verden over overflødiggøres produkter og ydelser af ny teknologi hele tiden i et hyppigere tempo. Er du ikke allerede i gang med den digitale transformationer, er dit produkt eller ydelse sandsynligvis udkonkurreret om et par år.
Måske er det ikke direkte dit produkt eller din ydelse, der bliver erstattet. Det kan også være, at dine konkurrenter har indarbejdet mere digitale arbejdsgange, der:
- Gør dem mere effektive.
- Gør deres ydelser/produkter bedre.
- Gør dem i stand til at træffe datadrevne beslutninger.
Vil du ikke efterlades på perronen, skal du hurtigst muligt afsøge mulighederne for, hvordan teknologi kan understøtte din forretning.
Jeg har arbejdet med digitale transformationer i 20 år. Det har givet mig en viden om, at størstedelen af alle behov i en eller anden grad kan digitaliseres, og at udviklingen går hurtigere end de fleste forventer. Det hurtige udviklingstempo er ikke ensbetydende med, at digitalisering er let. For det er det aldrig. Jeg vil her fremhæve tre faldgruber, der er afgørende at have for øje i en digital transformation.
1: Manglende forståelse for, at digitalisering er en konstant proces
Jeg oplever indimellem, at virksomhedsejere efter at have investeret i en omfattende digitalisering tror, at de er på plads og færdige med at digitalisere – i hvert fald de næste 2 år. Men når du køber ind i den digitale revolution, så køber du også ind i, at tingene forandre sig i et hurtigere og hurtigere tempo. Det handler altså ikke om, at du skal gå fra teknologi A til B eller fra ingen teknologi til teknologi. Du skal hele tiden arbejde med dine digitaliseringsmuligheder for at kunne drage store fordele af dine investeringer. Det handler derfor om at have fingeren på pulsen i forhold til nye muligheder og turde at eksekvere, når de rigtige muligheder opstår.
2: Digitalisering for at være med på beatet
Der er gået mode i at digitalisere, og det er en fejl. For selvom der er mange gavnlige teknologier, er der endnu flere, der ikke gavner noget i din virksomhed. Hvis du digitaliserer uden at have udarbejdet en solid businesscase, kan du sagtens overdigitalisere processer.
Men det handler ikke bare om at vælge de rigtige teknologier til at starte med. På trods af en solid businesscase kan du nemlig ikke ramme rigtigt hver gang. Derfor skal du også have en klar procedure for, hvordan du tester om den nye teknologi i praksis er en succes eller en fiasko, og så skal du turde at lukke projektet ned, hvis det ikke lever op til forventningerne fra businesscasen. Det må nemlig ikke blive for omkostningstungt at skyde forbi engang imellem.
3: Manglende menneskelig forståelse
Enhver digital forandring drives af mennesker. Og selvom det er den helt perfekte teknologi til netop din virksomhed, der bliver satset på, kan den stadig slå fejl, hvis der ikke er opbakning og motivation fra medarbejderne, når virksomheden går fra strategi til drift. Digitale transformationer er derfor også en vigtig ledelsesopgave, der handler om at få folk med på den digitale rejse.